Hvordan udføres en rustbeskyttelse ?

Adskillelse:

Diverse beklædninger, dækplader, inderskærme, lyddæmpende og fugtsugende svampe o.l. afmonteres og nødvendige huller bores. Alt sammen udfra det specifikke sprøjteskema på den enkelte bilmodel.

Vask & afrensning:

Undervognen højtryksrenses for salt og snavs med varmt vand. Løs belægning såsom PVC, gummihud, rustflager o.l. afskrabes. Vognbunden kontrolleres for alvorlige rustangreb.

Tørring:

Bilen sættes til tørring.

Behandling:

Over- og undervogn behandles ud fra professionelle sprøjteskemaer med et tyndt fugtfortrængende og penetrerende produkt (døre, klapper, skærme, motorrum, paneler, vanger, vognbund, hjulkasser osv.). Herefter behandles den udvendige vognbund med et lyddæmpende slidlagsprodukt.

Montering:

Diverse beklædninger, dækplader, inderskærme og lyddæmpende svampe monteres igen, og huller forsegles og proppes.

Bilen klargøres og vaskes udvendig før aflevering.

 

Hvorfor skal man adskille plastik skærme og hvor stort er omfanget!

Adskillelse af din bils bundplader på undervognen og inderskærme er nødvendigt for at sikre en ordentlig afvaskning og rengøring af vognbunden. Dette giver det bedste resultat af din undervognsbehandling. Dette er samtidig tidskrævende arbejde, men en nødvendighed for at sikre rustbeskyttelsens kvalitet.

 

Behandlingstyper:

Dobbeltbehandling: Behandling til nye og nyere biler

Efterbehandling: Opfølgende behandling på en dobbelt- eller specialbehandling

Specialbehandling: Behandling til biler med rust.