Vinterdæk

Vinterdæk er fremstillet af en gummiblanding med et højere indhold af naturgummi og silika. Blandingen sikrer, at dækket forbliver blødt og bevarer sin smidighed ved lavere temperaturer. Sommerdæk er derimod lavet af en anden gummiblanding, der medfører, at gummiet bliver hårdere i lavere temperaturer, hvilket giver en væsentlig dårligere friktion på vejene. Det anbefales derfor, at du skifter til vinterdæk, når termometret falder til 7° C og derunder.

Samtidig har vinterdæk et særligt dækmønster, som leder vandet væk og dermed nedsættes risikoen for akvaplaning. Desuden har vinterdæk et meget bedre vejgreb og en bedre trækevne i sne, da slidbanemønsteret er opbygget af gummiblokke, der igen er opdelt i en række fine lameller.

Ved at øge antallet af lameller, nedsættes chancen for at skidt, sne og is sætter sig fast i mønstret på dine vinterdæk. Det øger din sikkerhed på vejene, da vinterdæk lettere kan bevare bilens styre- og bremseevner.

Dæk.png

Mærkning af vinterdæk - M+S mærkning

For at et dæk kan betegnes som vinterdæk, skal det på siden være mærket med M+S (Mud + Snow / mudder og sne) samt et bjerg- og snefnugsymbol. Det er samtidig et lovkrav, at der skal sidde M+S mærkede dæk på alle fire hjul på en personbil. Man kan altså ikke nøjes med at skifte et to eller tre hjul til M+S-typen.

Pigdæk

Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark fra 1. november til 15. april. Skal du til udlandet og ønsker at køre med pigdæk, er der forskellige regler for kørsel med pigdæk.

Anbefalinger fra FDM

FDM anbefaler, at du undlader at køre på vinterdæk om sommeren. Ligeledes bør du heller ikke køre med sommerdæk i vinterføre, da begge situationer vurderes at være farlige.

Husk også, at hvis mønsterdybden er under 3 mm, er det en god ide at købe nye dæk. Det er dog lovligt at køre med dæk ned til 1,6 mm mønsterdybde.

Husk også, at dækkene på din bil skal være af den samme type. Du må med andre ord ikke have to vinterdæk på fx forhjulene og kun skifte fx baghjulene til sommerdæk. Der står ikke noget i loven om, at man ikke må blande fabrikater og dækmønstre - så du må godt have forskellige slags sommerdæk på bilen.

Husk også, at dine dæk ikke må “rage” ud over skærmkanterne.

Kontakt os

Du er velkommen til at kigge forbi et af vores værksteder på enten Søren Frichs Vej 46 i Åbyhøj eller Edwin Rahrs Vej 84 i Brabrand.

Du kan nemt komme i kontakt med os ved at ringe på telefon 86 15 41 83 eller sende os en besked ved at bruge kontaktformularen til højre, hvad end du har spørgsmål eller gerne vil booke en tid til dækskift.

Ønsker du at booke tid med det samme, kan du også gøre dette online her – på bookingsiden skal du vælge hvilket værksted, der skal stå for serviceringen.